Skyggeplanter | Grøn indretning af have og terrasse | Stålhaven
Brug skyggeplanter til indretning af terrasse og have
Selv hvis du har megen skygge i din have, behøver det ikke betyde, at du ikke kan få en frodig have. Der findes mange planter, der sagtens kan klare at der er skygge det meste af tiden, ja nogle trives ligefrem i det. Så læs med her og lær lidt om, hvilke planter, der ikke behøver solens stråler hele dagen for at have det optimalt.
Planter, som har det godt i skyggen
Der er ingen grund til at gå i panik over at haven eller terrassen har mere skygge end sol, eller begynde at overveje at fælde gamle træer, hvis de er skyld i skyggen. For der er som sagt masser af planter, der kan leve i de vilkår.
Vi har samlet de 10 mest populære forslag til skyggeplanter din have her:
- Bregner – en af de mest populære skyggeplanter, der trives godt i skyggen og giver din have et grønt, tropisk look med de lange, flotte blade.
- Akeleje – smukke og hårdføre skyggetålende stauder, der ynder at selvså, så der skal holdes lidt øje med den, så den ikke overtager hele haven. Oplagt i vilde bede, da den selv spreder sig så meget som den gør.
- Kæmpestenbræk – en flot, stedsegrøn staude, der i blomstringsperioden får smukke røde eller rosa klokkeformede blomster. De store, læderagtige blade er grønne hele året og er særligt smukke, når den første frost kommer og de grønne blade er dækket af hvidt i morgensolens stråler.
- Storkenæb – skønt den trives bedst i solen, kan den også sagtens blomstre i skyggen. Dens smukke blåviolette blomster lyser op i det grønne og giver et flot farvespil.
- Funkia/Hosta – en populær skyggeplante, der grundet sine dekorative blade hyppigt er at finde i danske haver. Dens blomster har farver alt efter hvilken sort, der er tale om, fra hvid til mørk violet.
- Høstanemone/Japansk anemone – en flot plante, der starter sæsonen som små grønne stiklinger og senere flotte blomster i lyserøde og hvide nuancer.
- Mælkeklokke – disse små klokkeformede blomster i hvide og violette toner stortrives i skygge.
- Bidende stenurt – en smuk, grøn plante, der i løbet af sæsonen spirer med små, gule blomster. En plante, der virkelig lyser op i haven, selv i skyggen.
- Husløg – disse hårdføre planter får farve alt efter hvor meget sol, de får. De kan sagtens klare sig i skyggen, hvor den grønne farve er i spil, men får de sol, vil farverne ændre sig til rødbrunlige nuancer.
- Kinesisk sankthansurt – en plante, der gerne vil have en smule sol, men også klarer sig i skyggen. Dens smukke halvskærme af blomster i rosa-røde nuancer er tillokkende for sommerfugle og bier, hvilket er med til at vedligeholde havens liv.
Hvad er vigtigt, når du planter i skyggen?
Der vil ofte være mest skygge på husets nordside, hvorfor det er et oplagt sted til skyggeplanter. Her er det dog vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er fugtig jord, der slår sine folder i skyggen, hvilket betyder at du skal være opmærksom på vanding, særligt lige efter at du har plantet. Det anbefales, at du i de første to år efter plantning sørger for at vande med faste intervaller, så rodnettet kan vokse sig stærkt og solidt. Det er vigtigt at du vander grundigt, men ikke for ofte. Faktisk er det nok at vande hver 14. dag, men så skal der til gengæld vandes godt igennem.
Jord på skyggesiden er ofte meget tør, særligt i de øverste lag, så hvis du kun vander lidt engang imellem, er det kun toppen af jorden, der får noget ud af det. Samtidig gør det, at planternes rødder søger opad mod den fugtige jord og således etablerer sig lige under overfladen, hvilket ikke er hensigtsmæssigt, da udtørringen er allerværst her, så planterne er i fare for at udtørre og dø. Du skal gennemvæde jorden helt ned i 30-40 cm dybde for at være sikker på at rødderne ikke søger opad.
Stålhaven hjælper dig med din haveindretning
Hos Stålhaven har vi flotte højbede og espalier, der pynter i enhver have. Med vores forskellige, flytbare haveelementer, som for eksempel vores højbede på hjul, kan du selv flytte dine planter rundt i sol og skygge efter behov.
Vi laver også alle vores produkter på specialmål, så uanset om det er et højbed, et espalier eller bedafgrænsning til dine skyggefulde hjørner, kan vi lave det efter dine mål, så du får din have lige som du ønsker den. Gå endelig på opdagelse i vores sortiment og lad dig inspirere til hvordan din have skal se ud.