Planter til højbede | Find inspiration til højbede | Stålhaven

Planter til højbede | Find inspiration til højbede | Stålhaven

Få inspiration til planter til dine højbede

Har du investeret i et par gode højbede, kan det være noget af en proces at komme frem til, hvad der giver mest mening at plante deri. Skal der være et væld af farverige planter, eller er du mere til at dyrke spiselige afgrøder? Det kan også være du ønsker flerårige krydderurter eller pyntegræs? Vi håber, de følgende tips kan hjælpe dig med at blive afklaret i forhold til, hvad dine højbede skal indeholde.


Højbede er fulde af muligheder

Med et højbed kan du snart sagt plante lige, hvad du lyster. Og deres placering kan også være en anvendelig ting. Du kan placere højbedene rundt om i haven som inddelingselementer, du kan vælge de mobile højbede på hjul, så der er mere dynamik og større muligheder for at ændre havens indretning som du lyster. Har du for eksempel en plante, der nyder godt af solen, men skal beskyttes for vinden, er det rart at du kan flytte det rundt, så det passer med plantens position i forhold til de ydre omstændigheder. Du kan også plante højt prydgræs i højbedet og således få en “grøn” væg, som kan bruges til afskærmning og læ.

 

En køkkenhave lige som du ønsker den

Et højbed er oplagt at anlægge køkkenhave i. Ikke nok med at du er 100% herre over, hvilken jordtype, der kommer deri og dermed kan give dine afgrøder den optimale forudsætning for vækst, så gør højden på bedet også, at dine planter er bedre beskyttet mod snyltere end i en almindelig køkkenhave, da det besværliggør adgangen til planterne for snegle og andre snyltere, der gerne vil mæske sig i din køkkenhave. 

Smukke blomsterbede skaber liv og sjæl

En sommerhave i fuld flor kan være en hel lise for sindet. Planter du eksempelvis blomsten cosmos, også kaldet “stolt kavaler”, får du en enkelt blomst, der med sine smukke farver lyser din have op. Blomster som dahlia (georginer) og zinnia er også med at give både farver og duft til din have. 


Du kan også med fordel plante en “vild med vilje”-blomsterblanding i dit højbed. Ikke nok med at de mange forskellige blomster er en fryd for øjet, det løfter biodiversiteten og kan tiltrække bier og andre gavnlige insekter. Disse frøblandinger indeholder typisk valmuer, kornblomster og margueritter, som sammen med de grønne blade giver et flot farvespil. Med disse smukke blomster kan du nemt selv sammensætte buketter og få noget af naturens skønhed med dig indenfor.  


En sommerfuglebusk kan være til gavn

En sommerfuglebusk kan hjælpe på flere planer. Ved at plante en sommerfuglebusk i dit højbed, får du selv først og fremmest en smuk busk, der pynter haven med sine flotte og mangfoldige farver. Disse er, sammen med blomsternes milde og behagelige duft, med til at tiltrække sommerfugle (deraf navnet) og også andet småkravl, der hjælper din haves interne sundhed og økosystem. Oveni er de mange sommerfugle smukke at betragte og giver om noget den helt rigtige sommerstemning i haven. En sommerfuglebusk er altså både god for dig og selve haven.


Prøv noget helt nyt

Et af de helt store hits denne sæson har været en ny form for prydgræs, nemlig popcorngræs. Det er utroligt nemt at plante, og du har glæde af det smukke resultat hele sommeren. Du planter simpelthen popcornkerner i en god muldjord, lægger et par centimeter jord oveni og vander med jævne mellemrum i 14 dage, vil der stille og roligt spire små stængler frem, som med tiden vokser sig til det smukkeste, lysegrønne prydgræs, der holder hele sommeren igennem. Det kan således fungere som både pynt eller inddeling i haven, alt efter hvad du synes.


Har du brug for nogle gode højbede til at dyrke grøntsager eller have blomster i?

Hos Stålhaven er vi kendt for at producere stilfulde højbede i cortenstål, der passer til alle typer hjem. Vi har højbede i mange størrelser og laver dem også gerne på specialmål, så du kan have så mange planter, som du overhovedet vil. På den måde kan du også nemt få plads til dit eget personlige havedesign, som passer perfekt ind i dit uderum og giver de bedste forudsætninger for, at du kan få tingene til at gro. 


På vores hjemmeside kan du finde inspiration til at vælge dine egne personlige højbede, og har du specielle ønsker, er du altid meget velkommen til at kontakte os.