Få inspiration til blomster til dine altankasser | Stålhaven

Få inspiration til blomster til dine altankasser | Stålhaven

Inspiration til blomster til altankasser

Selvom man er bosat inde midt i en by, kan man sagtens lave sig en hyggelig minihave på sin altan. Med et par altankasser og måske et par små krukker, kan du nemt få skabt din egen grønne oase, og du bestemmer selv om det kun skal være planter til pynt eller du også vil have lidt køkkenhavestemning på din altan. Gå på opdagelse i vores forslag til din egen minihave i forlængelse af din lejlighed.


Inden du går i gang med planter til altanen

Der er et par faktorer, du bør være opmærksom på, inden du laver en miniaturejungle på din altan. Du skal først og fremmest afgøre med dig selv, hvad du har lyst til – det skal være dit personlige præg, der skinner igennem på din altan. Måske vil du gerne have smukke blomster for æstetikkens skyld, men også gerne lidt krydderurter til at spæde til dine livretter?

 

 

Så skal du tage højde for størrelsen og dermed pladsen på din altan. Hvor mange altankasser eller krukker kan der være og hvad skal være hvor. Hertil kommer at du skal vælge planter ud fra vejrforholdene på din altan. Mængden af solrige timer på din altan kan være afgørende for hvilke planter, der kan trives der. Samtidig skal der være en god mængde læ, hvis du gerne vil have spinkle planter, så de ikke ødelægges af blæsten. 


Når alt dette er undersøgt og du har lavet din plan for altanen, er det bare at vælge planter og gå i gang.


Gå på opdagelse i vores løsninger til planter til altanen

Du kan nemt finde blomster, der egner sig godt til din altan. Du skal faktisk bare beslutte, hvilken stil din altan skal have og så er det ellers bare at slå sig løs i et plantecenter. 


Hvis du er til en klassisk løsning, kan du fylde alle altankasserne med den samme blomst, for eksempel margueritten, der med sin enkle elegance skaber både lys, liv og duft på altanen. Du kan også gå i den modsatte grøft og vælge alle regnbuens farver, som for eksempel hortensiaer, kalanchoe eller roser. Det handler om at din stil også afspejler sig på din altan, der jo er en form for ekstra rum i din lejlighed. 

 

 

Trænger du til lidt ekstra ro på altanen? Så plant et par lavendelplanter i din altankasse, da duften fra disse virker beroligende på vores nervesystem. Du kan plukke et par af dem, når de blomstrer, lade dem tørre og bruge dem som velduftende pynt indenfor. 


En lille køkkenhave i altankasser

Har du god plads på altanen, kan du sagtens skabe en hyggelig lille køkkenhave med et par krukker og en altankasse eller to. Krydderurter er meget populære, da de giver et lækkert pift til maden, særligt hvis de er friske. Basilikum, mynte, estragon, rosmarin – faktisk lige hvad dit hjerte måtte begære. Fordelen ved disse er at de også dufter fantastisk, hvilket gør dit sanseindtryk større når du sidder i eftermiddagssolen med en god kop kaffe og kobler af oven på din dag. 

 

 

Har du plads til også at have et par krukker stående, kan du med fordel plante jordbær, tomater eller sågar et citrustræ, der er meget populært på de danske altaner for tiden. 

Vi ønsker dig rigtig god fornøjelse med at beplante din altan.