Cortenstål, træ eller beton: Hvilket materiale passer til din have?
Træ er billigt men tidsbegrænset. Beton er holdbart, men tungt og ufleksibelt. Cortenstål kombinerer holdbarhed, æstetik og minimal vedligeholdelse. I denne guide får du en grundig gennemgang af alle tre materialer - og en sammenligningsoversigt, der gør valget lettere.
Hvad skal du egentlig vælge?
Materialevalget handler om mere end pris og udseende. Det handler om holdbarhed over tid, vedligeholdelsesniveau, æstetik og ikke mindst, hvad materialet kan i det danske klima. Vælger du forkert fra starten, betaler du prisen i form af ekstra arbejde, udgifter og udskiftning.
Herunder gennemgår vi de tre materialer grundigt og afslutter med en sammenligningsoversigt, der gør valget lettere.
Træ - naturligt, men tidsbegrænset
Træ er det mest udbredte materiale til haveprojekter, og det er let at forstå hvorfor. Det er tilgængeligt i alle byggemarkeder, forholdsvis billigt i indkøb og nemt at arbejde med som gør-det-selv projekt.
Fordele ved træ:
- Lav anskaffelsespris
- Let at bearbejde og tilpasse
- Naturligt og organisk udtryk der passer ind i de fleste haver
Ulemper ved træ:
- Træ er ikke vedligeholdelsesfrit. Det er et naturmateriale og holder ikke evigt - levetiden er meget afhængig af, hvilken type træ der benyttes.
- Trykimprægneret træ frarådes i forbindelse med dyrkning af spiselige afgrøder, da kemikalier kan migrere til jorden og optages i planter.
- Kræver løbende vedligeholdelse i form af oliering, maling eller udskiftning af rådne planker.

Hvornår giver træ mening?
Træ er et fornuftigt valg til midlertidige løsninger, til begrænsede budgetter eller til projekter, hvor du ikke er sikker på den endelige placering. Til permanente haveelementer er det sjældent den mest rentable løsning på lang sigt.
Beton og natursten - holdbart, men tungt og ufleksibelt
Beton og natursten er havens mest holdbare materialer. Et korrekt udført projekt i disse materialer vil i praksis vare livet ud.
Fordele ved beton og natursten:
- Ekstremt lang levetid - praktisk talt vedligeholdelsesfrit, når det først er anlagt
- Ingen bekymringer om kemikalier i nærheden af spiselige planter
- Kan give et flot, rustikt og koldt udtryk afhængigt af stentype
Ulemper ved beton og natursten:
- Det kræver betydeligt mere arbejde at bygge i sten end i andre materialer, og prisen kan hurtigt løbe op. Sten er tunge og ufleksible, og fortryder du placering eller design, er det et stort arbejde at ændre.
- Mures konstruktionen med mørtel, risikerer du, at sten og mørtel revner og sprænger, hvis frosten får fat, og vand i bedet kan ikke løbe ud uden drænhuller.
- Kræver i mange tilfælde fundament ned til frostfri dybde - 90 cm i Danmark - ved større konstruktioner.
- Ikke egnet til gør-det-selv med mindre du har erfaring med murværk og anlægsarbejde.
Hvornår giver beton og natursten mening?
Beton og natursten egner sig bedst til permanente konstruktioner, der aldrig skal flyttes, og til projekter, hvor der er budget til professionel anlæggelse. Det er ikke et oplagt gør-det-selv valg for de fleste.
Cortenstål - holdbarhed, æstetik og minimal vedligeholdelse
Cortenstål er en vejrbestandig ståltype, der er udviklet til at modstå det nordiske klima. Når materialet udsættes for fugt og luft, udvikler det en karakteristisk rustfarvet patina - ikke som tegn på nedbrydning, men som en selvbeskyttende overflade, der forhindrer yderligere korrosion.
Fordele med cortenstål:
- Holdbarhed i årtier uden behandling eller vedligeholdelse - en tommelfingerregel er 10 år pr. mm godstykkelse under normale forhold
- Ingen maling, oliering eller imprægnering, da materialet passer sig selv, når patinaen er stabiliseret
- Det rustfarvede udtryk giver haven et arkitektonisk, varmt og moderne præg, der udvikler sig smukt over tid
- Fleksibelt materiale, der kan fremstilles i forskellige former og mål - rette linjer, organiske kurver og specialmål
- Sikker i nærheden af spiselige planter, da rustpatinaen er ikke dokumenteret skadelig for planter eller jord
- Let at installere som gør-det-selv projekt
Ulemper ved cortenstål:
- Højere anskaffelsespris end standardtræ
- I den indledende patineringsfase kan materialet afgive rustfarve til lyse, porøse overflader. Undgå derfor direkte kontakt med lys belægning i denne periode
- Cortenstål skal have skiftevis våde og tørre perioder for at danne sin beskyttende patina korrekt

Hvornår giver cortenstål mening?
Cortenstål er det oplagte valg til permanente haveelementer, der skal holde i årtier uden vedligeholdelse, og som skal se godt ud hele tiden. Det egner sig til alle størrelser projekter, fra små bedafgrænsninger til store højbede eller støttemure.
Cortenstål vs. træ vs. beton
|
Træ |
Beton og natursten |
Cortenstål |
|
|
Holdbarhed |
Kort levetid - afhænger af træsort |
Meget lang - praktisk talt permanent |
Årtier - ca. 10 år pr. mm godstykkelse |
|
Vedligeholdelse |
Høj - maling, oliering og udskiftning |
Lav når anlagt korrekt |
Minimal - selvbeskyttende patina |
|
Installation |
Let |
Krævende - kræver ofte fagfolk |
Let - egnet til gør-det-selv |
|
Pris |
Lav til middel |
Middel til høj |
Middel til høj |
|
Langsigtet økonomi |
Dyrere grundet vedligeholdelse og udskiftning |
God ved professionel anlæggelse |
God - ingen løbende udgifter |
|
Udtryk |
Naturligt og organisk |
Rustikt og koldt |
Arkitektonisk, varmt og moderne |
|
Sikkerhed |
Undgå trykimprægneret træ |
Sikkert |
Sikkert |
Hvilket materiale skal du vælge?
Der er ikke ét rigtigt svar, da det afhænger af dit projekt, dit budget og dine prioriteter.
Vælg træ, hvis du ønsker en hurtig, billig og midlertidig løsning, og er indstillet på løbende vedligeholdelse og eventuel udskiftning.
Vælg beton eller natursten, hvis du ønsker maksimal holdbarhed, har budget til professionel anlæggelse og aldrig skal flytte konstruktionen.
Vælg cortenstål, hvis du ønsker et permanent haveelement med minimal vedligeholdelse, et moderne æstetisk udtryk og mulighed for selv at installere det.

Ofte stillede spørgsmål om materialevalg i haven
Hvad er det billigste materiale til højbede og bedafgrænsning?
Træ har den laveste anskaffelsespris, men er ofte dyrere på lang sigt på grund af vedligeholdelse og udskiftning. Cortenstål er dyrere i indkøb, men billigere over tid.
Hvilket materiale holder længst i haven?
Beton og natursten har den længste potentielle levetid, men kræver korrekt fundament og anlæggelse. Cortenstål holder i årtier med minimal vedligeholdelse og er den mest holdbare løsning til fleksible haveelementer.
Er cortenstål sikkert til højbede med grøntsager og urter?
Ja. Der er ingen dokumentation for, at rustpatinaen fra cortenstål er skadelig for planter, jord eller afgrøder.
Kan træ bruges til højbede med grøntsager?
Ubehandlet træ er sikkert. Trykimprægneret træ frarådes til dyrkning af spiselige afgrøder, da kemikalier kan optages i planterne.
Kan cortenstål bruges i alle typer haver?
Ja. Cortenstål fås i alle former, størrelser og mål og egner sig til både små byhaver og store haver.