Beplantningstips til højbede i cortenstål: Køkkenhave, blomsterbede og prydplanter

Beplantningstips til højbede i cortenstål: Køkkenhave, blomsterbede og prydplanter

Et højbed i cortenstål giver optimale vækstbetingelser for næsten alle typer planter - fra grøntsager og krydderurter til blomster og prydgræsser. I denne guide får du konkrete beplantningstips til køkkenhaven og blomsterbedet, en oversigt over hvilke planter der egner sig bedst til det danske klima, og råd om placering, jord og vanding.

Hvorfor højbede i cortenstål giver gode vækstbetingelser

Før vi går til planterne, er det værd at forstå, hvorfor højbede generelt giver bedre resultater end dyrkning direkte i havejorden, og hvad cortenstål specifikt bidrager med.

Højbede i cortenstål varmer hurtigere op om foråret, er nemmere at luge, og gør det enkelt at styre jordkvaliteten og sneglepres. Det betyder en længere vækstsæson i begge ender - du kan så tidligere om foråret og høste længere ind i efteråret.

Cortenstål tilfører dertil en praktisk fordel: Materialets mørke overflade absorberer solvarme og afgiver den til jorden, hvilket yderligere fremskynder opvarmningen. Husk dog, at dette også betyder, at jorden tørrer hurtigere ud i varme perioder, og at vanding derfor skal prioriteres højere end i traditionelle havebede.

Placering og grundlæggende behov

Uanset hvad du vil plante, gælder de samme grundlæggende behov.

  • Sollys: De fleste grøntsager og krydderurter har brug for mindst 6-8 timers sollys dagligt. Undgå steder med konstant skygge fra store træer eller bygninger.
  • Læ: Et sted med naturligt læ beskytter planterne mod vind og reducerer udtrørring.
  • Adgang til vand: Placer højbedet, så du nemt kan nå det med en vandkande eller haveslange.
  • Bredde: Højbedet bør ikke være bredere, end at du uden besvær kan nå midten fra begge sider - typisk maksimalt 120 cm ved adgang fra begge sider.
  • Jordtemperatur: Som tommelfingerregel skal jordens temperatur være mindst +7 °C, før du sår. Kig bag på frøposen for det optimale såtidspunkt for den specifikke afgrøde.

Køkkenhaven: Grøntsager i højbede i cortenstål

Et højbed i cortenstål er særligt velegnet til køkkenhave, fordi du har fuld kontrol over jordkvaliteten og kan give afgrøderne præcis den jordblanding, de trives bedst i.

Nemme grøntsager til højbede for begyndere 

Disse grøntsager egner sig alle til det danske klima og kræver minimal erfaring.

  • Radiser kan sås allerede i marts-april og er klar til høst på 4-6 uger. De tager ikke meget plads og er perfekte for begyndere.
  • Salat og rucola kan sås løbende gennem hele sæsonen. Høst de yderste blade, og planten fortsætter med at producere.
  • Spinat trives godt i den tidlige forårs- og efterårssæson og giver et hurtigt og sundt udbytte.
  • Ærter er nemme at dyrke - sæt et trådnet op som støtte og nyd søde bælge midt på sommeren.
  • Rødbeder har høj tolerance over for koldt vejr og kan plantes tidligt på sæsonen. Overskydende høst kan syltes hele året.
  • Gulerødder elsker den dybe og luftige jord i højbede. Vælg kortere sorter og sørg for at tynde ud undervejs.
  • Forårsløg fylder ikke meget, vokser hurtigt og kan sættes tidligt på sæsonen.

Varmekrævende grøntsager til højbede i cortenstål

Disse afgrøder kræver mere varme og er bedst til den danske sommer fra slutningen af maj.

  • Tomater er nemme og populære at dyrke. De kræver sollys, regelmæssig vanding og støtte til de voksende stænger. Plantes tidligst ud i slutningen af maj.
  • Squash giver stor høst for lille indsats. Giv planten god plads og masser af sol.
  • Buskbønner kræver minimal plads og pasning og trives godt i den opvarmende jord i et højbed.

Krydderurter til højbede

Krydderurter er oplagt til højbede i cortenstål. De kræver ikke meget plads og bidrager med duft og smag.

  • Basilikum og persille er etårige urter, der sås hvert forår.
  • Timian, rosmarin og oregano er flerårige urter, der kommer igen år efter år.
  • Mynte kan med fordel plantes i en separat beholder inde i højbedet, da den breder sig aggressivt og hurtigt overtager hele bedet.

Planlæg sædskifte

Skift placeringen af dine grøntsager fra år til år for at undgå, at jorden bliver udpint. Rodfrugter, kål og bælgfrugter har forskellige næringsbehov, så rotation holder jorden sund og frugtbar. Kål bør ikke plantes samme sted igen før eller efter 4-5 år.

Blomsterbedet: Prydplanter i cortenstål 

Højbede i cortenstål egner sig mindst lige så godt til blomster og prydplanter som til grøntsager. Kontrastvirkningen mellem det rustne stål og bløde, farverige blomster er et af de stærkeste æstetiske greb i moderne havedesign.

Etårige blomster til højbede

Etårige blomster giver hurtig og farverig effekt og skiftes ud hvert år.

  • Tagetes (fløjlsblomst) er en klassiker, der holder mange skadedyr væk fra tilstødende grøntsager. De er særligt effektive, når de er plantet nær tomater.
  • Calendula (morgenfrue) er både smuk og spiselig. Blomsterne kan bruges til at pynte salater.
  • Zinnia og cosmos giver haven livlige farver fra sensommer og frem til første frost.
  • Kapuciner er dekorative og spiselige, og klatrer smukt over kanter og ned ad højbedets sider.

Flerårige blomster og stauder til cortenstål højbede

Flerårige planter etablerer sig over tid og kræver minimal vedligeholdelse, da de kommer igen år efter år.

  • Solhat (Echinacea) skaber et livligt farvespil mod cortenstålets varme, brune toner og tiltrækker bier og sommerfugle.
  • Salvie og storkenæb er robuste stauder med kraftige farver, der trives i det danske klima.
  • Lavendel giver en karakteristisk duft gennem hele sommeren og trives godt i den veldrænede jord i et højbed.
  • Dahlia er en flerårig knoldplante med blomster i alle farver. Knolden tåler ikke frost, så den skal graves op hvert efterår, når den første frost viser sig.
  • Tulipaner og påskeliljer plantes om efteråret og giver tidlige forårsfarver.

Prydgræsser til højbede i cortenstål

Prydgræsser er særligt velegnede til højbede i cortenstål, fordi de skaber en markant kontrast til materialets definerede kanter og varme, rustfarvede patina.

  • Japansk star og blåsvingel er lave tueformede græsser, der danner bløde, bevægelige former mod stålets skarpe linjer.
  • Karl Foerster (Calamagrostis) er elegant prydgræs til det danske klima. Den bliver op til 1,5 meter høj og giver haven struktur og bevægelse fra forsommer til vinter.
  • Miscanthus (elefantgræs) er en af de mest dekorative prydgræsser i det danske klima. Det bliver op til 2 meter højt og giver haven struktur og bevægelse fra forsommer til vinter.

Mange prydgræsser er flerårige og kommer igen år efter år uden særlig pleje. Klip dem ned til 10-15 cm over jorden tidligt i marts, inden de begynder at skyde igen.

Kombinér grøntsager og blomster i samme højbed

Det er fuldt muligt og æstetisk smukt at blande grøntsager og blomster i det samme højbed.

  • Tagetes nær tomater holder bladlus og hvide fluer væk og er en af de mest dokumenterede nyttekombinationer i haven.
  • Basilikum nær tomater forbedrer ifølge mange gartnere tomaternes smag og holder bladlus på afstand.
  • Dild i bedet tiltrækker nytteinsekter som svirrefluer og løbebiller, der æder skadedyr. 
  • Hvidløg og løg nær gulerødder dæmper gulerodsfluens angreb effektivt grundet løgenes duft.
  • Calendula i kanterne har en jordforbedrende effekt mod jordtræthed, samtidig med den er smuk og spiselig.

Vejrforhold og det danske klima

Det danske klima er tempereret og præget af utilregnelighed - kolde forår, fugtige somre og milde efterår. Det er værd at tage højde for, når du planlægger beplantningen.

  • Forår: Radiser kan sås allerede i marts-april. Spinat, salat og ærter tåler køligt vejr og kan sættes ud tidligt. Vent med varmekrævende planter som tomater og basilikum til risikoen for nattefrost er ovre - typisk i slutningen af maj. 
  • Sommer: Højsæson for de fleste grøntsager og blomster. Vand regelmæssigt, da højbede i cortenstål tørrer jorden hurtigere and almindelige havebede - særligt i varme perioder.
  • Efterår: Spinat, salat og bladbede kan sås en sidste gang og holder på jordens næring, selvom de ikke færdigudvikles. Hvidløg og løg plantes om efteråret og overvintrer til næste sommer. 
  • Frost: Dæk sarte planter med fiberdug ved risiko for nattefrost for at forlænge sæsonen. Dahliaknolde graves op inden første frost og opbevares frostfrit.

Hvilke planter til hvilke formål? 

Formål

Anbefalede planter

Sæson

Hurtig høst

Radiser, salat, rucola

Marts-oktober

Køkkenhave

Tomater, gulerødder, ærter, rødbeder, squash

April-oktober

Krydderurter

Timian rosmarin, basilikum, persille

Maj-oktober

Etårige blomster

Tagetes, calendula, zinnia, kapuciner

Maj-frost

Flerårige blomster

Solhat, salvie, lavendel, storkenæb

Hele sæsonen

Prydgræsser

Japansk star, blåsvingel, elefantgræs

Hele sæsonen

Efterår/vinter

Hvidløg, løg, grønkål

September-marts

 

Jord og gødning

Det vigtigste i forhold til at dyrke grøntsager og blomster i højbede er jorden. Højbede giver den fordel, at du selv vælger, hvilken jord dine afgrøder skal gro i.

En god jordblanding til højbede i cortenstål består typisk af:

  • 50% god havejord eller køkkenhavejord
  • 30% kompost eller champost 
  • 20% groft sand eller perlit for dræning

Næsten alle grøntsager værdsætter flydende gødning én gang om måneden. Planterne optager næringsstofferne med det samme, og det holder dem sunde i vækstperioderne. Læg desuden et lag kompost øverst i foråret og vend det ned i det øverste jordlag.

Vanding

Cortenstål absorberer varme og afgiver den til jorden - en fordel for planterne, men det betyder også, at du skal vande hyppigere end i traditionelle havebede.

Det er bedre med få, men gode vandinger end lidt hver dag. Når du vander igennem, søger rødderne dybere ned, og planterne bliver mere robuste. Vand om morgenen eller aftenen, hvor temperaturen er lavest og fordampningen mindst. Stik en finger et par cm ned i jorden - er det tørt hernede, er det tid til en god vanding.

Ofte stillede spørgsmål om beplantning i højbede i cortenstål

Hvad er det nemmeste at dyrke i et højbed i cortenstål?

Radiser, salat og spinat er de nemmeste afgrøder for begyndere. De spirer hurtigt, kræver minimal pleje og giver hurtige resultater allerede i foråret.

Kan man blande grøntsager og blomster i samme højbed?

Ja. Etårige blomster som tagetes og calendula egner sig godt som kantplanter i et grøntsagshøjbed - de er dekorative og hjælper med at holde skadedyr væk.

Hvornår kan man begynde at plante i et højbed i cortenstål?

Kolde afgrøder som salat, spinat og ærter kan sættes ud fra marts. Varmekrævende planter som tomater og basilikum bør vente til slutningen af maj, når risikoen for nattefrost er ovre.

Skal man vande mere i et højbed i cortenstål?

Ja. Cortenstål absorberer varme og afgiver den til jorden, hvilket fremskynder udtørringen. Vand regelmæssigt og dybt - særligt i varme og tørre perioder.

Er cortenstål sikkert til dyrkning af spiselige planter?

Ja. Der er ingen dokumentation for, at rustpatinaen fra cortenstål er skadelig for planter, jord eller afgrøder.

Hvad er sædskifte, og hvorfor er det vigtigt i højbede?

Sædskifte betyder, at du skifter placering af dine grøntsager fra år til år. Det forhindrer, at jorden udpines af de samme næringsstoffer, og reducerer risikoen for plantesygdomme og skadedyr, der kan overvintre i jorden.

Se Stålhavens udvalg af højbede i cortenstål